JULEMUSIK & JULEMAND

Furesø Garden har mange års erfaring og traditioner bag sig omkring julearrangementer. Juletræstændinger i flere forskellige byer, har i mange år været en del af Furesø Gardens travle december. Book garden til marchparade og efterfølgende standkoncert ved byens juletræ, og lad os skyde den helt rette julestemning i gang.

Som noget nyt har vi de seneste år udviklet et koncept, hvor vi leverer en komplet pakke med julemusik, egen sangerinde og egen julemand (udd. skuespiller). Et koncept der har vist sig at være meget populært blandt vores kunder.

Denne pakkeløsning er god ved julearrangementer i virksomheder, hvor forældre og børn er inviteret til juletræsfest og juleklip i virksomheden, og til byens årlige juletræstænding på byens store plads. Uanset arrangementets udformning vil Furesø Garden skabe nogle hyggelige rammer med god musik, leg med børnene og festlig stemning.

Brass Bandet består af ca. 15-20 velspillende fritidsmusikere.

Honorar fastsættes efter arrangementstype, varighed mv. Normalvis er udgangspunktet 9.000 kr. inkl. sanger og julemand - med mulighed for individuel tilpasning.